Stort potentiale for et bedre indeklima for danske skolebørn
Dårligt indeklima hæmmer børns indlæring og trivsel. Alligevel er det kun omkring en fjerdedel af de danske kommuner, der har en indeklimastrategi for deres skoler – eller én under udarbejdelse. Derfor er potentialet for at skabe indeklimaforbedringer på de danske folkeskoler stort, fortæller projektchef for kampagnen Skolernes Indeklima i Realdania, Anne Gade Iversen.
POTENTALET FOR AT forbedre indeklimaet på de danske skoler er stort. Det vurderer projektchef for Skolernes Indeklima i den filantropiske forening i Realdania, Anne Gade Iversen, og henviser til verdens største ‘Student Science Project’, Masse-eksperimentet, som i 2021 undersøgte indeklimaet på de danske folkeskoler.
Her påviste den nationale undersøgelse CO2-koncentrationer over Arbejdstilsynets anbefalede grænseværdi målt i over halvdelen af de 709 folkeskoleklasser, som deltog i undersøgelsen. I 18 procent af klasselokalerne var koncentrationerne endda mere end dobbelt så høje som det anbefalede niveau.
– Mange kommuner bruger hen over årene store milliardbeløb på at renovere og modernisere deres folkeskoler. Vi forsøger at inspirere kommunerne til også at indtænke forbedringer af indeklimaet, når de alligevel bygger om eller bygger nyt. For indeklima er svært. Det ved vi, efter at have arbejdet med området i mange år. Her kan vi se, at mange kommuner har svært ved at identificere, præcis hvor de skal begynde, og hvor behovet er størst, når det drejer sig om en målrettet og strategisk indsats, siger Anne Gade Iversen.
Realdania har siden 2016 arbejdet med skolernes indeklima ved at udvide værktøjskassen for kommunerne med den nyeste viden og med de mange indeklimaløsninger, der findes i dag. Og foreningen har støttet 22 kommuner til at arbejde strategisk med indeklimaet i skolerne.
– Vi er heldigvis nået til et punkt, hvor vi har utrolig meget viden og mange erfaringer at trække på. Og der er mange gode eksempler fra hele landet på, hvordan indeklimaet i skolerne kan forbedres, tilføjer hun.
Lys, lyd og luft som centrale faktorer
Når man taler om indeklima peger Anne Gade Iversen på tre centrale faktorer, herunder lys, lyd og luft, som alle er faktorer, der påvirker elevers trivsel og koncentrationsevne.
– Når vi snakker et godt og sundt indeklima, handler det blandt andet om luftkvalitet, lysindfald og støjniveau. Hvor nemt er det for eksempel at få frisk luft ind i klassen? Er der ventilation? Hvilken retning orienterer vinduerne sig imod, og hvor stort er vinduesarealet? Det er alle parametre, der påvirker temperaturen i lokalet, som har indflydelse på elevernes koncentrations- og præstationsevne.
– Samtidig er et godt lysindfald i klasse-og undervisningslokaler også meget vigtigt. Dårligt lys kan få elever til at misse med øjnene, og det kan være svært at se, hvad der står på tavlen. Det kan give hovedpine og forårsage koncentrationsbesvær. Dårligt lys er også for meget lys, da man kan blive blændet af direkte sol og stærkt lys. Ligeledes har et for højt støjniveau også negativ indflydelse på indeklimaet, der hæmmer evnen til at fokusere, forklarer Anne Gade Iversen.
Tekniske løsninger og adfærdsregulering
Nogle af de tekniske løsninger og renoveringsopgaver, der er sat i værk ude på landets skoler, og som Realdania støtter med viden, erfaringer og økonomiske midler, omhandler etablering af forbedrede ventilationsanlæg, integration af sol-afskærmning, lydabsorberende plader og rumdelere. Det er tiltag, der ifølge Anne Gade Iversen forbedrer indeklimaet væsentligt og understøtter et godt undervisningsmiljø med mulighed for fokuseret arbejde.
Hun påpeger, at det også er muligt at opnå forbedringer af indeklimaet med mindre omkostningstunge indgreb – blandt andet ved at kigge på adfærd og muligheden for at adfærdsregulere på en måde, der tilgodeser indeklimaet og elevernes velbefindende.
– Det handler i det små om at få gjort bedre rent i klasselokalet, så der ikke samler sig så meget støv og skidt, da det forringer luftkvaliteten og øger chancerne for at udvikle astma og allergi. Derudover findes der nudging-værktøjer, som Skyen eller AirBird, der via farveskifte – fra blå til rød – og fuglefløjt hjælper eleverne med at huske på at åbne vinduerne i klasselokalet jævnligt, afslutter Anne Gade Iversen. ◼
