Flot kontorbygning i 3 etager - Til Vejle Sygehus
Vejle Sygehus havde brug for mere kontorplads. Her kunne Algeco heldigvis hjælpe. Der blev opsat en midlertidig kontorbygning bestående af 27 pavilionmoduler i 3 etager på 800 m2.
DA BEHOVET FOR udvidelse af kontorfaciliteterne på Vejle Sygehus opstod, blev markedet for midlertidige kontorbygninger undersøgt. ”Algeco blev valgt som leverandør, da de kunne indfri vores krav om leveringstid og pris”, siger Dorthe Kristiansen, Projektleder fra Vejle Sygehus.
”Der har været lidt bump på vejen på grund af forskellige faktorer, der har haft indvirkning på blandt andet leveringstiden, men slutresultatet er vi meget begejstret for”, udtaler Dorthe. ”Brugerne af bygningen var lidt skeptiske i starten, over at de nu skulle bo i nogle pavilloner, men nu hvor de bor der, vil de slet ikke ud igen”, siger Dorthe. ”De er blevet så positivt overrasket over kvaliteten, og jeg må sige, at løsningen lever fuldt ud op til forventningerne”, slutter Dorthe.