Eksperten om industrielt byggeri: "Giver særdeles høj kvalitet"
Mens Sverige tidligt var førende inden for industrielt byggeri, var der mere skepsis uden for landets grænser. Men nu har andre lande også fået øjnene op for byggeteknikken.
– Det er ret fascinerende, hvordan det har udviklet sig. Fra at have været forbundet med et lavkvalitetsbyggeri med tynde vægge har volumenbygningsteknikken nu et rigtig godt omdømme og er synonymt med høj kvalitet også i udlandet, siger Lars Stehn.
Han er forsker i industrielt og bæredygtigt byggeri på Luleå Tekniska Universitet. Lars Stehn har fulgt udviklingen inden for modulbyggeri i årtier og er en af de førende eksperter på området.
– Der er noget særligt ved denne byggemåde, som har formået at sammensmelte to så væsentlige brancher som produktions- og byggeindustrien. Men det er også det, der gør det så interessant. At kunne skabe kundetilpassede løsninger med en teknik, der stammer fra 1930'erne, hvor husindustrien begyndte at bygge huse på fabrikken, siger Lars Stehn.
Men det var først i forbindelse med EU-medlemskabet i midten af 1990'erne, at modulbyggeriet kom op i fart. Det skyldtes blandt andet ændrede brandregler, som tidligere havde været en hindring, samtidig med at den teknologiske udvikling eskalerede. Uden for Sveriges grænser var interessen mere beskeden.
– Andre europæiske lande spekulerede længe på, hvad vi var i gang med. De troede, at det var af dårlig kvalitet, og forstod slet ikke fordelene ved at bygge på denne måde.
Nu, næsten 30 år senere, er indstillingen en helt anden, fortæller Lars Stehn. Opfattelsen af, at byggeteknikken har været forbundet med lav kvalitet, er nu vendt. Stadig flere indser, at selvom det koster mindre at volumenbygge, er det et produkt af høj kvalitet, der kommer ud fra fabrikken.
– Det er fuldstændig fascinerende. Nu er industrielt byggeri en stor drivkraft overalt i hele Norden og også i andre europæiske lande. Jeg og mine kolleger bliver inviteret til internationale forskningskonferencer, og der er mange, der ønsker videnskabelige artikler om emnet.
Hvad er det, der har ændret sig?
– Opdagelsen af, hvor vellykket præfabrikation var for en række virksomheder. Volumenbyggeri har nogle stærke fordele, hvilket giver en høj produktivitet. Ikke mindst for repetitive bygninger som f.eks. skoler og hoteller, der drager fordel af effektiviteten og repeterbarheden.
– Næste udviklingstrin kom sammen med spørgsmålet om bæredygtighed. Her handler det ikke kun om materialevalg, men også om at spare på ressourcerne, hvilket er meget positivt ved industrielt byggeri. Der er det nemt at have styr på alting, når man tænker på, at det meste bygges indendørs og på samme måde gang på gang.
Hvordan ser tendenserne ud?
– Bæredygtighed vil selvfølgelig fortsætte med at være et vigtigt emne. Der vil blive stillet højere krav fra alle, og hvis lønsomhed tidligere har været en forudsætning for bæredygtighed, bliver det snarere lige modsat fremover. Hvis du ikke er bæredygtig, vil du heller ikke kunne være lønsom.
Lars Stehn mener dog, at industrielt byggeri helt klart er blevet etableret som byggeteknik og vil være en del af fremtiden.
– Jeg siger en del af fremtiden og ikke alt, fordi der er så megen investeret viden i det traditionelle byggeri. Men jeg ser en blanding af industralisering, strukturering, automatisering og prefab foran mig.
– For dem, der bygger industrielt i dag, er det derimod helt og aldeles kommet for at blive. De skal arbejde endnu mere med effektivitet for at reducere byggeomkostningerne. Og der har de helt klart en fordel i forhold til andre byggefirmaer. Der er også en betydelig forskel i kvalitetsmangler, hvis man sammenligner huse, der er bygget industrielt og bygget på stedet– til fordel for de industrielt byggede. Du får ganske enkelt rigtig meget for pengene.
